Artikler

Sådan ændrer du livsstil med succes!

Sådan ændrer du livsstil med succes!

Det at tabe sig og ville leve sundere, eller at begynde at spise på en anden måde for at tage hensyn til fx en irritabel tarm eller en nyopdaget diabetes, er for mange ikke altid lige nemt. Det kan være relevant at vide noget om, hvad der egentlig er på spil, når vi som mennesker prøver at ændre vaner og gerne vil gøre dem permanente.

Et godt sted at starte er at forstå mere om, hvad vaner egentlig er. En vane er det, vi gør før-bevidst, og som altså ikke kræver en særlig omstændig tankeproces. Mange af os laver fx aftensmad på samme måde, som vi plejer, ud fra indgroede vaner. Her gør vi oftest det, der er nemmest, fx køber ind til de samme få opskrifter, sammensætter aftensmaden på en bestemt måde, bruger en bestemt mængde tid på tilberedning, benytter måske de samme halvfabrikata for at det går hurtigere etc. Denne vanemæssige adfærd hører til bagerst i hjernestammen, i krybdyrshjernen.

Hvis vi vil ændre en vane, kræver det en bevidstgørelse – en tankeproces – hver gang, vi vil udføre denne nye adfærd. Her skal vi aktivere den forreste del af hjernen. Vi skal desuden øve os i en vis tidsperiode, gerne op til tre måneder, førend den nye vane bliver lagret tilbage i krybdyrshjernen.

Når vi ønsker at ændre adfærd er det derfor vigtigt at være bevidst om at give os tid og øve os på at skabe ro til ekstra tankeprocesser. Desuden skal den nye vane gøres nem for os at implementere i hverdagen. Hvis den ny vane fx er at spise flere grove grøntsager, skal vejen dertil gøres nem. Det kan fx gøres ved at huske at købe grøntsagerne, have gode opskrifter klar, have tid nok til tilberedningen etc.

Derudover er det meget relevant at have tålmodighed med sig selv, for hvis du blot bliver ved, skal det nye handlemønster nok lagres i krybdyrshjernen, og din tankeproces omkring din handling vil blive mindre.

Når du vil ændre en adfærd, bør du hjælpe dig selv på vej ved at gøre din adfærdsændring så konkret som mulig. Hvad præcist skal du ændre, hvornår skal du ændre det, hvornår er handlingen en succes etc. Her kan du med fordel sætte SMARTe mål:

Specifikt – Hvad er det helt præcist, du vil opnå og hvordan vil du opnå det?

Målbart – Hvornår har du nået dit mål? Det skal være let at finde ud af, hvornår du har indfriet din målsætning.

Attraktivt – Det skal være noget, du rent faktisk ønsker.

Realistisk – Det skal være muligt for dig at opnå i din situation, og du skal tro på det.

Tidsbestemt – hvad er din tidshorisont?

Et ukonkret mål kan være, at du gerne vil indtage flere grøntsager. Hvis du benytter SMART modellen vil dit mål i stedet være, at spise en grov grøntsag til aftensmad hver aften – 6 dage om ugen.

Ønsker du at få hjælp til dine livsstilsændringer fra klinisk diætist Louise Rostgaard kan du booke tid her.