Low FODMAP diet

Lider du af irritabel tarm, også kaldet irriteret tyktarm, og har problemer med at få “maven i balance”?

Så er Low FODMAP diet måske vejen til reducering af dine symptomer 

Irritabel tarm er karakteriseret ved oppustethed, luft i maven, mavesmerter og måske også diarre eller forstoppelse. Low FODMAP diæten udelukker en række specifikke kulhydrater, der er kendt for at være svært absorberbare i tarmen, og derved skaber problemer. Low FODMAP diæten har vist gode resultater og symptomlindring ved irritabel tarm hos cirka 70% af de som følger diæten.

 

Low FODMAP diæten kan være kompliceret at følge, da der ikke findes nogen umiddelbar logik bag de fødevarer, som kan spises og de som skal undgås. At følge diæten kræver tid og planlægning. Det anbefales derfor, at man får professionel vejledning fra en klinisk diætist med uddannelse i diæten for at opnå de bedste resultater.

 

 

I DiætistCentret er vi certificerede i Low FODMAP diæten fra Kings College i London. Dette sikrer dig kompetent vejledning i, hvordan du efterlever diæten på den mest optimale måde. 

 

Kost har i mange år været anvendt som behandling af irritabel tarm. Hidtil har behandlingen af irritabel tarm været fibre, væske og motion. Fibre hjælper desværre ofte kun de som lider af forstoppelse og har derimod gjort symptomerne værre hos mange af de, hvor luft og udspilethed er det primære problem.

 

Den australske diætist Sue Shepherd og lægen Peter Gibson fra Monash University har i fællesskab udviklet og dokumenteret diæten ”low FODMAP diet” med fantastiske resultater. Diæten har givet symptomlindring til ca. 70% af de med irritabel tarm som følger den.

 

Forkortelsen FODMAP står for Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides And Polyols. Altså en forkortelse for hovedgrupper af de fermenterbare kulhydrater, som bør undgås når Low FODMAP diæten følges. Mere specifikt drejer det sig om laktose, fruktose, fruktaner, galaktaner, mannitol og sorbitol). Når disse kulhydrater udelukkes fra kosten nedsættes bakteriernes fermentering af kulhydrater i tarmen og dette medfører færre symptomer.

Diæten har givet symptomlindring til ca. 70% af de med irritabel tarm som følger den. Det ses at personer, som lider af inflammatoriske tarmsygdomme som colitis ulcerosa og morbus crohn i perioder uden sygdomsaktivitet har symptomer svarende til de som opstår ved irritabel tarm. Op mod 80% af de med inflammatorisk tarmsygdom lider sekundært af irritabel tarm og kan derfor have gavn af low FODMAP diæten.

Diæten følges i 2-6 uger og herefter reintroduceres fødevarer en ad gangen, for at afklare hvilke fødevarer som tolereres og i hvilke mængder. Diæten kan være kompliceret at følge og ligeledes kan det være svært at reintroducere fødevarer på gennemskuelig vis. Derfor anbefales det at rådføre sig med en diætist, som er uddannet til at vejlede i diæten, før man går i gang.

FODMAPs kan inddeles i fire hovedgrupper Monosakkerider, Disakkerider, Oligosakkerider og Polyoler.

Monosakkeridet fruktose, som også kaldes frugtsukker, findes i frugter og i nogle grøntsager fx i figner, mango og asparges.

Disakkeridet laktose, som også hedder mælkesukker findes i mælkeprodukter i varierende grad.

Oligosakkeriderne fruktaner og galaktaner findes i en bred række fødevarer, bl.a. kornprodukter som hvede, rug, byg, men også i fx løg. Alle fødevarer som for mange fylder hos de fleste i den daglige madlavning.

Polyoler findes naturligt i en række fødevarer som fx svampe, avokado og en række frugter. Herudover findes de også som tilsatte sødestoffer til lakridspastiller og tyggegummi.

Irritabel tarm er en meget hyppig, ikke-livstruende mavetarmsygdom. Sygdommen har flere forskellige navne som colon irritable, irriteret eller nervøs tyktarm. Nyere viden har vist, at irritationen kan oprinde fra hele tarmen og ikke kun fra tyktarmen. Irritabel tarm er ikke en egentlig sygdom, der kan påvises med blodprøver eller vævsprøver og tilstanden kan ikke fjernes eller helbredes med medicin. Tilstanden giver til gengæld symptomer, der påvirker hverdagen i en negativ retning. Irritabel tarm er kendetegnet ved symptomer, som mavesmerter, rumlen samt ophobet luft og eller væske i tarmen og vekslende afføringsvaner. Cirka halvdelen af alle danskere oplever mindst en periode i livet med symptomer på irritabel tarm. Tilstanden kan forekomme i alle aldre, men starter hos de fleste i det tidlige voksenliv.

Irritabel tarm ses tre gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Der er ledt efter en specifik forklaring på hvorfor tilstanden opstår. Her er blandt andet set på tarmens funktion i forhold til indholdet af luft i tarmen, slimhindens følsomhed over for påvirkning af forskellig mad, tarmens immunsystem og den enkelte persons følsomhed over for signaler fra tarmen. Årsagen til tilstanden kendes dog endnu ikke og derfor findes der heller ingen behandling, der kan helbrede den.

Vores klienter betyder alt ♥

Scroll til toppen

COVID-19

Hvis du er syg, viser tegn på influenza, har hovedpine, feber, ondt i halsen, tør hoste eller luftvejsinfektion i dagene op til din konsultation, må du ikke møde op i DiætistCentret. Din konsultation kan i stedet gennemføres via video eller telefon.

Ønsker du af anden årsag ikke at møde op i DiætistCentrer, har du ligeledes mulighed for konsultation via video eller telefon. Du skal blot skrive, at du ønsker onlinekonsultation, i beskedfeltet når du booker din konsultation.

Hvis du er syg, viser tegn på influenza, har hovedpine, feber, ondt i halsen, tør hoste eller luftvejsinfektion i dagene op til din konsultation, må du ikke møde op i DiætistCentret. Din konsultation kan i stedet gennemføres via video eller telefon. Læs mere i bunden på booking siden