Vægttab & sundere livsstil

Ønsker du et varigt vægttab med en kost, der er tilpasset dine behov?

Så glem alt om junglen af sundhedstips, slankemyter, diverse diæter og slankeprodukter.

 

I DiætistCenteret tager vi udgangspunkt i almindelig sund og varieret mad. Almindelig sund og varieret mad er netop nøglen til et varigt vægttab og en sundere livsstil der bliver en integreret del af hverdagen. Vi hjælper dig med at sammensætte en god og varieret dagskost, der tilgodeser dine behov. 

 

Din personlige kostplan hjælper dig med at indføre en optimal kost uden forbud men i stedet ved vurdering af mængder og giver dig samtidig overblik over dine kostprincipper.

 

I vægttabsforløbet hjælper vi med at fastholde motivationen og at manøvrere i diverse spisesituationer.

 

Ring eller gå til online booking og bestil din tid allerede i dag!

Det korte svar på om slankekure virker er JA, meeeen de virker sjældent i ret lang tid.

Grunden hertil er blandt andet, at principperne bag slankekure er regelsæt for, hvad man må og hvad man ikke må. Overholder man ikke reglerne, så virker kuren ikke.

 

De regelsæt som følger med slankekure er sjældent forenelige med et normalt hverdagsliv. Reglerne medfører ofte, at man oplever afsavn. Desuden følelsen af utilstrækkelighed og nederlag når afsavnene bliver for store og kuren ”brydes”.

 

Kurer kan også have stor indgriben i sociale sammenkomster. At der er noget man ”ikke må” fører til, at man takker nej og man kan dermed opleve at afskære sig selv fra en del af et fællesskab.

Det er de færreste, som har lyst til det ret længe ad gangen, derfor lægges kuren på hylden. Man går tilbage til gamle vaner og inden man har set sig om, er de tabte kilo plus et par stykker tilbage på sidebenene.

Det at tabe sig og ville leve sundere er for mange ikke altid lige nemt. Det kan være relevant at vide noget om, hvad der egentlig er på spil, når vi som mennesker prøver at ændre vaner og gerne vil gøre dem permanente.

 

Et godt sted at starte er at forstå mere om, hvad vaner egentlig er. En vane er det, vi gør før-bevidst, og som altså ikke kræver en særlig omstændig tankeproces. Mange af os laver fx aftensmad på samme måde, som vi plejer, ud fra indgroede vaner. Her gør vi oftest det, der er nemmest, fx køber ind til de samme få opskrifter, sammensætter aftensmaden på en bestemt måde, bruger en bestemt mængde tid på tilberedning, benytter måske de samme halvfabrikata for at det går hurtigere etc. Denne vanemæssige adfærd hører til bagerst i hjernestammen, i krybdyrshjernen.

Hvis vi vil ændre en vane, kræver det en bevidstgørelse – en tankeproces – hver gang, vi vil udføre denne nye adfærd. Her skal vi aktivere den forreste del af hjernen. Vi skal desuden øve os i en vis tidsperiode, gerne op til tre måneder, førend den nye vane bliver lagret tilbage i krybdyrshjernen.

 

Når vi ønsker at ændre adfærd er det derfor vigtigt at være bevidst om at give os tid og øve os på at skabe ro til ekstra tankeprocesser. Desuden skal den nye vane gøres nem for os at implementere i hverdagen. Hvis den ny vane fx er at spise flere grove grøntsager, skal vejen dertil gøres nem. Det kan fx gøres ved at huske at købe grøntsagerne, have gode opskrifter klar, have tid nok til tilberedningen etc.

 

Derudover er det meget relevant at have tålmodighed med sig selv, for hvis du blot bliver ved, skal det nye handlemønster nok lagres i krybdyrshjernen, og din tankeproces omkring din handling vil blive mindre.

 

Når du vil ændre en adfærd, bør du hjælpe dig selv på vej ved at gøre din adfærdsændring så konkret som mulig. Hvad præcist skal du ændre, hvornår skal du ændre det og hvornår er handlingen en succes. Her kan du med fordel sætte SMARTe mål:

 

Specifikt – Hvad er det helt præcist, du vil opnå og hvordan vil du opnå det?

 

Målbart – Hvornår har du nået dit mål? Det skal være let at finde ud af, hvornår du har indfriet din målsætning.

 

Attraktivt – Det skal være noget, du rent faktisk ønsker.

 

Realistisk – Det skal være muligt for dig at opnå i din situation, og du skal tro på det.

 

Tidsbestemt – hvad er din tidshorisont?

 

Et ukonkret mål kan være, at du gerne vil indtage flere grøntsager. Hvis du benytter SMART modellen vil dit mål i stedet være, at spise en grov grøntsag til aftensmad hver aften – 6 dage om ugen.

Vores klienter betyder alt ♥

Scroll til toppen

COVID-19

Hvis du er syg, viser tegn på influenza, har hovedpine, feber, ondt i halsen, tør hoste eller luftvejsinfektion i dagene op til din konsultation, må du ikke møde op i DiætistCentret. Din konsultation kan i stedet gennemføres via video eller telefon.

Ønsker du af anden årsag ikke at møde op i DiætistCentrer, har du ligeledes mulighed for konsultation via video eller telefon. Du skal blot skrive, at du ønsker onlinekonsultation, i beskedfeltet når du booker din konsultation.

Hvis du er syg, viser tegn på influenza, har hovedpine, feber, ondt i halsen, tør hoste eller luftvejsinfektion i dagene op til din konsultation, må du ikke møde op i DiætistCentret. Din konsultation kan i stedet gennemføres via video eller telefon. Læs mere i bunden på booking siden